Minna Schiøtte

Minna portræt(1)Minna døde pludselig den 11. november 2023. Vi lader hendes egen beskrivelse herunder stå som et værdigt minde.

Hvem kan ikke lide at høre en god historie?

Myter, legender og eventyr fra mange lande er noget, jeg gerne fortæller for folk i alle aldre.
Finurlige foredrag om Peter Plys og hans venner er jeg også leveringsdygtig i. Jeg sammenligner typerne i bøgerne med de typer, vi hver især er eller indeholder. Det kalder jeg PLYSOLOGI.
Visdomshistorier er et særligt område. Det er små korte fortællinger fra forskellige traditioner rundt om i verdenen. De kan fortælles som et lille ”bundt”. Ofte lader jeg publikum trække en seddel med en titel, så I er med til at ”vælge” historien! De kan også bruges enkeltvis, som udgangspunkt for samtale om menneskelige temaer – f.eks. i samtalesaloner el. lign.
Lynhistorier” vil jeg også gerne introducere til folk, der selv vil i gang med fortælling, og jeg fortæller om, hvordan det er at være med i en fortællekreds. Hvordan foregår det, hvad laver vi, og hvad det giver én at være med. Fortællekredse er forskellige, og det kan være godt at vide lidt om, hvordan en fortællekreds kan ”strikkes” sammen, hvis nogen blandt jer går med tanker om at lave en fortællekreds.
En aften med fortælling kan sammensættes på mange måder. Den kan indeholde både sjov og alvor, passiv lytten eller aktiv medvirken – så ring bare og vi sætter i fællesskab en ”menu” sammen.
Jeg er ikke kun med i Viborg Fortællekreds, men også i Ry Fortællekreds