Omtaler – video mm.

En særdeles vellykket fortælle-aften i Skringstrup Forsamlingshus d. 8/2. Endnu engang havde vi fået besøg af 5 veloplagte fortællere fra Viborg Fortællekreds, der med hver deres historie, med nærvær og intensitet, forstod at tryllebinde os ca. 40 mennesker der var mødt op. Det er noget helt specielt at opleve fortællingens kunst ”in real” – opleve fortællernes forskellige måde at viderebringe deres budskab på. Man sidder musestille for at få hver et ord og vejrtrækning med. Der blev lyttet, sunget, grinet og klappet. I pausen blev der serveret kaffe og kage, sponseret af vores altid hjælpsomme lokale beboere. Bestyrelsen siger tak for den gode opbakning og håber at endnu flere vil finde vej til efteråret, når vi igen afholder Fortælleaften. For er der noget vi er enige om så er det, at Fortælleaften er kommet for at blive.

https://da-dk.facebook.com/pg/SkringstrupForsamlingshus/posts/?ref=page_internal om Kyndelmissefortællinger 8. februar 2018

Omtale af Fortællingens Dag 21/1 2018 i Viborg Stifts Folkeblad:

– Historierne er altid leveret levende og med et nærvær, man ikke får mange steder i dag. I fjernsynet hopper vi fra fortælling til fortælling uden rigtig at blive bidt. Det risikerer man ikke her, for det er den ægte vare, også i en sådan grad, at man skal have det hele med, siger Niels Nielsen, der sammen med sin hustru har været fast tilhører gennem mange år til fortællekredsens arrangementer.

– Jeg har været her flere gange før, og jeg holder virkelig af at blive taget med på de fantastiske og mange gange finurlige fortællinger. Fortællerne er meget dygtige, og jeg går altid herfra med et smil på læben, klogere og opløftet, siger Tove Krog.

Tre videoer produceret af KulturKanalen: Fortællingens Dag 21. januar 2018 på Viborg Katedralskole.

Inger Hall-Nørgaard og Birte Mølgaard

Erik Møller Pedersen og Ruth Dein

Henning Pedersen og Johannes Thomsen

1. af 3 videoer, produceret af Kulturkanalen: Kyndelmissefortællinger i Stenladen i Almind 4. februar 2015.

 

2. af 3 videoer, produceret af Kulturkanalen: Kyndelmissefortællinger i Stenladen i Almind

 

3. af 3 videoer, produceret af Kulturkanalen: Kyndelmissefortællinger i Stenladen i Almind

Fortællingens Dag 2017:



Her er en anmeldelse af vores deltagelse på Store Bogdag på Hald Hovedgård i 2012:

– Vi skiltes kl. 14, Agnes ville hjem og arbejde i sin store have, jeg fortsatte til Viborg Fortællekreds, som Agnes havde anbefalet. Her hørte jeg tre levende og inciterende genfortællinger af litteratur: Hosekræmmeren af Blicher ved Ulla Skovsbøl, et udtog af Odysséen, da Odysseus besøgte Kyklopens ø ved Johs. Thomsen og historien om Stærkodder fra Saxo ved Jens Frydendal. Hvor er det dejligt at få historier fortalt så levende. – Tove Munk Jensen

Tak for besøget. I lighed med sidste år indledte Børnebiblioteket vinterferien [8/2 2015] med et fortællearrangement for børn fra 4 år og deres voksne. Fortællingerne stod Fortællekredsen for og PR, lokaler og traktement tog Børnebiblioteket sig af. Arrangementet var annonceret som et vinter-hygge-arrangement og det blev det. Med gode  historier fortalt fængende af Alma Bjerregaard, Minna Schiøtte og Inge Boxill og æblekskiver,kaffe og saft i den indlagte pause. Der kom lidt over 50 deltagere, der vist alle havde en god eftermiddag og den afsatte times tid fløj af sted.  Arrangementet var uden entré og de penge, der ellers vill være gået til lidt rødvin til fortællerne, blev til et mindre beløb til ”klubkassen”. Så tak til alle  og også tak til Birte for lån af den fine tegning.

Erik Kierkegaard, Børnebiblioteket Viborg

Birte biblioteket

 

Reklamer