Erik Møller Pedersen

Eva.Erik kompr

Jeg har som skuespiller og dukkefører gennem et helt liv rejst på kryds og tværs over det ganske land. Fyrre år i børneteatrets tjeneste er forbi – og nu er tiden kommet, hvor jeg fuld af fortællelyst prøver kræfter med historier for et voksent publikum.

Jeg har med årene samlet et stort og varieret udvalg af historier: Strandingsfortællinger, skrøner, myter eller selvoplevede historier. Egnshistorier og eventyr. Æblehistorier eller et julemix ? For tiden arbejder jeg med at skabe nye fortællinger sammen med en dukke eller to. Også musikken sniger sig ind i historierne når dukken Eva og jeg synger en lille duet.

Jeg er en teknisk velfunderet fortæller og møder altid op med gennembearbejdet stof.

Skriver selv, men låner og stjæler samtidig med arme og ben fra litteraturen, hverdagen og virkeligheden,  mytologien, eventyr og bibelen.

Den gode historie skal berøre sit publikum. Den fastholder, underholder og overrasker.

Den gode historie har sit eget liv, den vil huskes – og insisterer på at fortælles videre.

 

Jeg er medlem af FIDA (Fortællere i Danmark),  Randers Fortællerne og Viborg Fortællekreds. Jeg har deltaget flere gange i ”Baggårdsfortællinger”. Har fortalt ”Storyslam” på Katapult i Århus og i Odense. Deltaget i Nr. Vosborg Fortællefestival og Fanø Fortællefestival.

Den gode historie

Link til Facebook

Reklamer